Brug din fritid på at fange din egen aftensmad

Siden industrialiseringen har danskernes fritid været i kraftig vækst, og faktisk er Danmark det land i verden, hvor balancen mellem arbejde og fritid er bedst. Men det stopper ikke her, for ifølge flere fremtidsforskere er der udsigt til, at fremtidens arbejdsuge ser meget anderledes ud end den gør i dag. Lægger man udviklingen af arbejdsugen ind i en graf, som går fra år 1915, hvor arbejdsugen var på 60 timer, til i dag, hvor den er på 37 timer, vil man kunne udlede, at arbejdsugen i år 2150 vil være på 0 timer. Det er dog ikke særligt realistisk, men allerede i dag har flere arbejdspladser indført 30 timers arbejdsuge, og flere partier i Folketinget har også 30 timers arbejdsuge på programmet. Så i fremtiden får du måske endnu bedre tid, til starte nye hobbyer, som f.eks. at fiske sin egen aftensmad op af søer og åer, ved hjælp af diverse fiskeudstyr.

Friskfanget fisk smager bedst, når du selv fanger dem – sådan er det bare.

Det har vi brugt fritiden på i et historisk perspektiv

Men hvad har vi egentlig traditionelt set brugt vores fritid på? Hvis vi ser på den hidtidige arbejdsuge, så ville vi ved 8 timers søvn, en arbejdsuge på 6 arbejdsdage og en samlet arbejdstid per uge på 10 timer, have en arbejdsdag på 10 timer. Vi ville således (afhængigt af hvor nattesøvnens varighed) have 4-6 timers fritid hver dag. Dengang blev den begrænsede fritid hovedsageligt brugt sammen med familien eller til at ordne ting i hjemmet eller andet. Det var ikke særligt normalt at gå til deciderede fritidsaktiviteter, og slet ikke for voksne. For børnenes vedkommende blev fritiden brugt på udendørs leg.

Fritiden i dag

I dag har vi som tidligere nævnt den bedste arbejdsbalance i verden. Vi har endda en udsigt til, at vi for fremtiden får langt mere fritid end tidligere. Men hvad skal vi bruge al den fritid til? Som med alle andre levende væsener har vi jo et behov for at blive stimuleret, og vi vil mistrives, hvis det ikke sker. Så medmindre vi har nok i arbejdet, så vil vi have et behov for at foretage os noget fornuftigt i vores fritid. Herunder et forslag til, hvad du kan foretage dig af fritidsaktiviteter.

Fiskeri.

Fiskeri har traditionelt set været et erhverv, som særligt i Danmark har været meget stort, og som har dannet baggrund for en kæmpe eksport. Erhvervsfiskeri er stadig en ting i Danmark, men i langt mindre grad end tidligere. Fiskeri dyrkes i dag også som en fritidsaktivitet, og kan opfylde den enkeltes behov for, at slappe af og være i kontakt med naturen. Fiskeri på hobbyniveau kræver ikke så meget andet end noget godt udstyr og et par sammenhængende timers fri.

Lystfiskeri i Danmark

I Danmark kan man frit fiske i mange af søerne i statsskovene. Du kan derfor fiske helt gratis. Men inden du køber fiskestangen og trækker i vaders, skal du lige sikre dig, at du har et gyldigt fisketegn. Alle mellem 18 og 65 år skal nemlig have et gyldigt fisketegn, for at kunne dyrke lystfiskeri i Danmark. Det er altså en god idé, lige at sætte sig ind i reglerne, inden man går i gang med stangen. Der er forskellige regler, der skal overholdes, hvis man vil fiske på Naturstyrelsens arealer. Dem kan man læse mere om på deres hjemmeside. Hvis man vil fiske i områder, hvor man ikke er sikker på, om det er naturstyrelsen, der er ejer, så kan det være en fordel at kontakte den lokale sportsfiskerforening.