I forsommeren 2020 – lige efter Coronakrisen gik Den internationale måltidskassekæde HelloFresh ind i Danmark. Med USA, Canada, Australien og flere lande i nordeuropa, så udgør det med tilstedeværelsen i 14 lande, den største kæde af sin slags.
HelloFresh er en helt traditionel måltidskasseservice, som i modsætning til andre firmaer ikke har sat sig på en bestemt niche, som fx Veganer, Økologi, Slankemad, o.lign. Derimod, så satser de bredt på traditionel mad fra hele verden, såsom Spaghetti Bolognese, Bacon Pizza, Kødboller i tomatsovs med ris, kikærtesalat, BBQ kylling og jeg kunne blive ved. Et spraglet udbud med noget for enhver smag.
Hello Fresh har desuden en app, hvor du kan styre indkøbene fra uge til uge.
Der er 12 retter at vælge mellem hver uge. Prismæssigt ligger de på 43 kr. per portion, dvs. i den lavere ende.
HelloFresh leverer traditionelle måltidskasser, dvs. madret-tilpassede mængder, der passer med de antal portioner du har bestilt til. I testen bestilte vi til 4 personer.
Vi bestilte 5 retter, og hele bestillingen forløb uden problemer. God brugervenlighed og forståelse for konceptet. Opsigelse af abonnementet var dog ikke nogen nem sag. Der skulle mange klik (herunder et par fejlklik) – den kom hele tiden med nye spørgsmål og ”er du sikker” bokse poppede op, inden man kom i mål med selve opsigelsen.
Maden var pakket fint i poser med farvekoder, som matcher en farvekode på opskriften. Opskrifter var det pæneste og mest brugervenlige jeg har set. Hver ret har en A4 karton med flot tryk af retten, ingredienserne og fremgangsmåden.
Den er nem at følge og lave maden på ca. 15-20 min. Der var nogle enkelte svipsere på dosering af fx krydderurter, hvor man pludselig selv skulle vurdere, hvor meget der skulle i. Desuden skulle man selv have et æg, hvilket er lidt mere end blot salt, peber og olie – ikke alle ligger jo inde med et æg. Desværre var der også et par retter, som tog 1½ time at lave og krævede hele 4 pander til at stege forskellige ting. Så sejler køkkenet bagefter og lidt af det smarte/tidsbesparende forsvinder.
Alt var pakket i en stor papkasser og retterne i papirposer. Kølevarerne for sig selv i papiruld. Det er god nedbrydelighed emballage – hvilket er flot og i tidens ånd.
HelloFresh får følgende bedømmelse, hvor 5 stjerner er max:
Bestilling: *****
Opsigelse:**
Koncept:****
Smag:****
Nemhed: ***
I ALT: ****
Smag og koncept klarer sig flot, men opsigelsen trækker ned. Det er en ommer at lave det så fancy, at det bliver besværligt. Nemheden er på niveau med fx RetNemt, men de kan ikke måle sig med færdigretter, frost-måltidskasser, hvor de blot skal varmes eller anrettes.
Lidt for mange mærkelige retter, som ikke har bred appeal og/eller er børnevenlige.
Desværre, så havde vi også en pakke kylling, som vi åbnede på sidstedagen, der stank fordi den var for gammel. Lidt uheldigt – men også ærgerligt, at de ikke skriver, hvis madretterne skal spises i en bestemt rækkefølge pga. holdbarhed.
HelloFresh er alt i alt en god oplevelse, som klart kan anbefales.
Prøv HelloFresh her og få rabat på første 2 leverancer.