Bliv sundere med en god nattesøvn

En god nattesøvn er vigtig for et sundere liv. Det er nødvendigt at få ladet op, så du har energi til en ny dag. Når du er udhvilet, har du også et meget større overskud til at træffe sunde valg i løbet af dagen. Desværre er det ikke alle, der får en god nattesøvn hver nat. Dog kan du selv gøre noget for at optimere din søvn og din sundhed.

Et godt fundament

Noget af det vigtigste for nattesøvnen er selvfølgelig din seng. Den skal have en behagelig madras med høj komfort, så du ligger ordentligt. Her kan du vælge i mellem boxmadrasser, springmadrasser, skummadrasser osv. Samtidig kan du også vælge om der skal være flere madraslag, en topmadras eller andet – det er op til dig. Derudover er det også vigtigt at have en seng, der er stor nok. Det kan forstyrre søvnen, hvis du ikke føler, at du kan vende dig ordentligt uden at falde ud af sengen. Her kan en 140×200 cm seng måske være løsningen, så du har nok plads i løbet af natten.

Søvnklimaet er vigtigt

Det er ofte blevet sagt, at det er sundt med frisk luft, og det gælder også, når du skal sove. Derfor kan det være en rigtig god idé at få luftet ud i soveværelset hver dag. På den måde sørger du for, at der er en god og behagelig luft, når du skal sove. Derudover er det også en god idé at sørge for, at der ikke er for meget lys og larm i løbet af natten. Det kan nemlig være meget forstyrrende for din nattesøvn. Du kan f.eks. finde nogle gode gardiner, der lukker lyset ordentligt ude, og et par ørepropper hvis du bor i et område med støj. Så får du de optimale betingelser for en god nattesøvn og en sundere hverdag